Sådan sikrer du dine lokale data GRATIS (version 2)

Del indlæg

Del på email
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på pinterest

Der er kommet en del henvendelser i vores chat omkring problematikken, at du meget tit mister alt eller dele af dine data og bogmærker (herunder koder til websites) når du skal skifte computer eller din computer skal re-installeres.

Derfor har jeg her skrevet et indlæg om hvordan du kan sikre dine data med en GRATIS sikkerhedskopi og GRATIS synkronisering af dine data og informationer.

(Dette er en udvidelse/opdatering af mit tidligere indlæg om GRATIS sikkerhedkopiering i Windows 10)

For at dette skal virke, skal du have en Microsoft 365 konto med licens. For jeg bruger OneDrive som sky tjeneste til at opbevare mine data fra min computer – eller computere.

Du skal starte med at aktivere Windows sikkerhedskopieringen igennem din OneDrive klient.

Her kan du se mit Windows Skrivebord før jeg aktiverer sikkerhedskopieringen

Start med at åbne OneDrive indstillinger

Vælg sikkerhedskopi og Administrer sikkerhedskopien

 

Her starter OneDrive lige med at tælle data sammen som du har liggende på Skrivebordet og i folderne Dokumenter og Billeder.

Vælg herefter Start Sikkerhedskopiering

Når den lige har tænkt over tingene, så er sikkerhedskopieringen aktiveret og OneDrive begynder at tage en sikkerhedskopi af dine data.

HUSK at det kun er Skrivebordet og folderne Dokumenter + Billeder der bliver tage en kopi af. Hvis du selv har oprettet foldere eller filer andre steder på din computer (f.eks. en ekstern harddisk D:\) så kommer dette ikke med i denne sikkerhedskopi.

Du kan trykke på Få vist synkroniseringsstatus for at se at den er gået i gang med at kopiere

I listen kan du se at dine filer er Uploadet for få sender siden og dermed har den flyttet dine data som den skal

Du kan nu se på dine filer at der er kommet en lille grøn tjekboks ved siden af ikonet. Og det betyder at filen er sikkerhedskopieret som den skal.

Nu er du så igennem første fase af at sikre dine data og informationer. Nu skal vi bevæge os over til at sikre dine bogmærker og koder til dine hjemmesider. Jeg har taget udgangspunkt i den browser som jeg bruger, som er Microsoft Edge. Grunden til at jeg bruger den browser er at min Microsoft 365 konto bruges til at logge ind med og gemme mine data. Men jeg viser også lige at det virker på samme facon i Google Chrome browseren, men der skal du blot have en Gmail konto for at synkronisere data.

Her kan du se min Edge browser som har et par bogmærker i Bogmærkelinjen. Dem vil jeg gerne sikre at jeg ikke mister. Tryk på Synkroniserer ikke oppe i højre hjørne

Vælg Slå synkronisering til

Du kan nu se at min synkronisering er slået til og er forbundet med min Microsoft 365 konto. Og dine browser data er nu sikret ud i skyen.

Hvis nu din computer ikke er koblet op med din Microsoft konto, skal du skrive din email og kode hertil for at aktivere synkroniseringen. Grunden til at jeg ikke bliver spurgt om det er at min computer er koblet op til min Microsoft 365 konto med Intune (se mit indlæg om Intune her) og derfor kender systemet mig 😊

Kort fortalt så virker det på samme måde med Google Chrome browseren. Du skal starte med at trykke på bruger ikonet oppe i højre hjørne

Tryk på Aktivér synkronisering

Her skal du så skrive din Google konto og kode.

(Hvis du ikke har én kan du bare oprette én ved at klikke på Opret konto)

NemID

Hvis du bruger NemID med en nøglefil, skal du huske at tage en kopi af denne også og så gemme sikkerhedskopien i en folder på dit skrivebord. Her er et link til NemID’s egen vejledning på hvordan du tager en sikkerhedskopi.

Outlook signatur

Du skal også lige tage en sikkerhedskopi af dine Outlook signaturer. Der skal du åbne din stifinder og starte med at skrive %AppData% og så gå videre ned i folderen Microsoft og videre ned i Signatures. Her skal du sikkerhedskopiere filerne der slutter på .htm og .txt. Og på din nye computer skal du bare ligge dem tilbage i samme folder og så kan du se dem igen i Outlook.

 

Nu har vi sikret os mine lokale data med OneDrive sikkerhedskopiering og mine bogmærker og koder er sikret i browseren.

 

Ny computer

Nu har jeg fundet en ”ny” computer som jeg skal til at bruge til hverdag. Skrivebordet er helt tomt da denne computer ikke er sat op til mig og mine info. Og derfor ser den lidt ”tom” ud.

Nu starter jeg med at aktivere OneDrive sikkerhedskopieringen på denne computer for at jeg kan få hentet mine filer ned som jeg havde på min forrige computer.

Åben Indstillinger i OneDrive nede i højre hjørne

Vælg Sikkerhedskopi og tryk på Administrer sikkerhedskopien

Den starter lige med at tælle op og derefter trykker du på Start sikkerhedskopiering

 

 

Du kan også herefter tjekke status, men du ser hurtigt at dine filer som du havde på din forrige computer vil komme frem på dit skrivebord.

Desværre kan man ikke få systemet til at placere filerne og mapperne præcis det sted som du havde dem på den forrige computer, men det kan være noget som Microsoft måske kan løse i fremtiden 😊

Nu skal vi i gang med sidste del af dette indlæg. Vi skal have mine Edge browser bogmærker og koder ind også.

Start din ”nye” Edge browser som ikke har nogen data fra dig endnu.

Tryk på Synkroniserer ikke ikonet oppe i højre hjørne for at starte synkroniseringen og derefter tryk på Slå synkronisering til

Nu starter synkroniseringen og efter et par sekunder popper dine bogmærker frem i browseren – DET ER REN MAGI 😊

En lille bonus er at alt din browser historik også kommer med over. Så type-ahead i internet adresser vil herefter også blive vist så du hurtigt kan komme ind på de sider du bruger oftest.

En lille EKSTRA bonus er at hvis du til dagligt arbejder på flere computere og du har aktiveret Sikkerhedskopiering, så vil ændringer du foretager på den éne computer bliver overført til den anden computer løbende. Så hvis du nu opretter et nyt Word dokument på den éne computer, bliver det overført til den anden computer når den har synkroniseret (hvilket sker hele tiden når den er på nettet)

Smart ikke 😊

 

Dette indlæg er skrevet af Martin Kumini som du altid kan kontakte på mck@oo.dk eller 70211813 hvis du har spørgsmål til indlægget.

Martin Kumini

SENESTE INDLÆG

Andre gode indlæg ...

Beskyt dig selv mod phishing

Beskyt dig selv mod phishing Phishing (engelsk, udtales “fishing”) er et angreb, som forsøger at stjæle dine penge eller din identitet ved at få

Hvorfor er der forskel i prisen?

Hvad får omkostningerne til at stige ved en installation af Microsoft 365 Business Premium? Har du nogensinde spekuleret på hvorfor omkostningerne til installationen af

Hvad er Microsoft Intune (Microsoft Endpoint Manager) ?

Intune er skruet sammen til at gøre administrationen af den moderne arbejdsplads enkel og sørge for at din digital transformation bliver nemmere. Skab det mest produktive Microsoft 365-miljø, som brugere kan bruge