Sikkerhedskopier automatisk med Microsoft OneDrive og Windows 10
Dette tip viser dig, hvordan du opretter automatisk sikkerhedskopi af dine billeder, dokumenter og skrivebord i Windows 10 til skyen ved hjælp af Microsoft OneDrive i Office 365.
Opret regel, der kopierer filer
OneDrive for Business, som er Microsofts cloud-lagringstjeneste i Office 365, har en funktion, som du nemt kan aktivere som automatisk at tage backup af standardmapper i Windows 10.
Hvis du aktiverer denne mulighed, mister du ikke vigtige billeder og dokumenter, når uventede ting, som du ikke forventede, skulle ske. Og det er let at aktivere det på din computer.
Sikkerhedskopier standardmapper i Windows
Her er de mapper som du beskytter.
- Skrivebord
- Billeder
- Dokumenter.
Disse mapper bruges ofte til at uploade fotos fra dit kamera eller mobiltelefon. Eller du har en masse dokumenter liggende på dit skrivebord eller i din dokumentmappe. Nu har du muligheden for nemt at tage backup af indholdet i disse mapper GRATIS.
Sådan gør du
Flyt musen over OneDrive-ikonet for at tage sikkerhedskopi af data i disse mapper og kopiere dem ud i skyen.
Du skal nu højreklikke på ikonet og vælge <indstillinger>
Vælg <Sikkerhedskopi> og <Administrer sikkerhedskopi> som på illustrationen herunder.
Sådan aktiveres sikkerhedskopien
Inde i sikkerhedskopivinduet kan du markere alle tre mapper, hvis pc’en ikke allerede har gjort det for dig.
For at starte sikkerhedskopien skal du vælge <Start sikkerhedskopiering>
Sikkerhedskopi er klar
Nu skal du vente til sikkerhedskopien af mapperne er klar. Her kan du se, at mapperne nu har et grønt flueben, og det betyder at de nu er kopieret ud i skyen og dy har aktiveret automatisk sikkerhedskopi – som kan hentes tilbage i tilfælde af noget sker med din computer.
Du skal dog huske at dette IKKE er en backup, men en sikkerhedskopi som du har liggende i tilfælde af din computer f.eks. går ned og ikke kan starte op igen. Når du logger på OneDrive på den nye computer, kommer dine data retur automatisk igen.
Hvis du vil tage en snak om sikkerhedskopieringen eller om backup ( se mere her omkring backup > Backup ) så ring eller skriv til mig 🙂
Dette indlæg er skrevet af Martin Kumini som du altid kan kontakte på mck@oo.dk eller 70211813 hvis du har spørgsmål til indlægget.