Godkendelse af logon på iPhone

Godkendelse af logon på iPhone (hver 60. dag)

Jeg bliver ved med at modtage besked om, at jeg skal skrive adgangskoden til Exchange-kontoen – hvorfor det?

Grunden til du ser dette er fordi perioden på de 60 dage, hvor din telefon skulle huske hvem du var i forbindelse med Multi Factor Authentication (MFA) og godkendelse af logon, nu er overstået.

Din telefons email app, f.eks. den indbyggede email app, kigger hele tiden ind i din Office365 konto for at se om der er nye mails den skal hente. Det er derfor du bliver bedt om, at indtaste adgangskoden for din mailkonto, for derefter at godkende logon via ”Authenticator” app’en, så den ved det bare er dig der vil ind i Office365 for at tjekke dine mails, og ikke er en anden der forsøger at komme ind i Office365 som dig.

Det har dog vist sig at være udfordrende at få kørt denne process succesfuldt igennem, hvis du bruger den indbyggede email app på din iPhone. Det kan til tider føles som om det kører i ring, og får derfor ikke lov til at læse eller sende mails på din iPhone.

 

Microsoft Outlook app

OneOffice anbefaler at du bruger Microsoft Outlook app’en til din arbejdsmail på din iPhone, og så evt. beholder privat mail i den indbyggede email app. Du kender i forvejen Outlook fra din arbejdscomputer, så hvorfor ikke også bruge den på din iPhone.

App’en er nem og enkel at arbejde med, særligt i forbindelse med MFA og godkendelse af logon er den med til at gøre det hele meget nemmere og hurtigere end med den indbyggede email app.

Hent den gratis på Apple App Store, åbn app’en og indtast din email adresse og adgangskode, så er du i gang!

Jeg vil gerne have løst problemet, og fortsætte med at bruge den indbyggede email app på min iPhone – hvordan gør jeg det?

(Udgangspunkt iOS version 13.2.3)

1. Tryk på ”Rediger indstillinger” når du får vist beskeden om, at indtaste adgangskoden til din Exchange-konto (arbejdsmail)

2. Efterfølgende vil du højst sandsynligt få denne pop up besked flere gange undervejs – her skal du blot trykke ”Annuller”

3. Du kommer nu over i ”Adgangskoder & konti” menuen – Tryk på din Exchange konto (arbejdsmail)

4. Tryk på “skriv adgangskode igen”

5. Indtast din adgangskode i feltet og tryk ”Log på”

6. Sæt flueben i ”Spørg mig ikke igen før om 60 dage”, og tryk på ”AUTHENTICATOR” beskeden du ser øverst for at komme til Authenticator app’en og godkende logon.

7. Tryk ”Godkend” for at godkende logon anmodningen.

8. Tryk ”Indstillinger” øverst til venstre for at gå tilbage. Tryk ”Fortsæt” og du er færdig.

 

Du er velkommen til at kontakte OneOffice support på 70211813 eller support@oo.dk hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.